Hvorfor søger vi en kollega – og hvem er vi

Vi søger en kollega, som kan assistere vores servicetekniker med vedligehold af vores ejendomme i Aalborg, Nørresundby og Hjørring med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Vores ejendomsportefølje består af mere end 600 lejemål til private og derudover en mindre portefølje af erhvervslejemål – og flere kommer til! Vores lejemål er at finde i den ældre boligmasse og i nybyggeri.

Vi holder til på Hasserisvej 142 i Aalborg, og er i dag 9 kollegaer med det fælles og ambitiøse mål at blive Aalborgs mest attraktive og succesfulde privatejede boligselskab for medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.

Hvem er du – og hvad skal du lave

Vi forestiller os, at du i flere år har arbejdet som eller er uddannet håndværker. Jo flere fag du mestrer, jo bedre vil du kunne udfylde jobbet herunder opnå mulighed for at arbejde på egen hånd.

Vi stiller krav om faglighed og gå-på-mod, og går ikke på kompromis med, at du skal være fleksibel, selvstændig, samarbejdsorienteret og besidde et godt overblik. Endvidere er din indstilling til at ville – og evne til at kunne – lære nyt samt afslutte opgaver af største betydning for din potentielle succes i jobbet.

Vores dygtige serviceleder vil sammen med administrationen sørge for, at du bliver sat ordentlig ind i opgaverne. Sammen med dig laver vi derfor et oplæringsforløb, som tager højde for, hvad du allerede kan og på sigt skal kunne udføre.

Jobbet indebærer indledningsvis minimal kontakt til og med vores kunder/lejere, da vores serviceleder/administrationen er kontaktperson for disse. Koordinering af opgaver vil derfor primært ske i samråd med denne. På sigt vil der være mulighed for, at dialog med lejerne og egen planlægning af dagene vil kunne udføres selvstændigt.

Kørsel mellem vores ejendomme vil forekomme dagligt, så (B-)kørekort er en forudsætning.

Eksempler på dine opgaver kunne være:

  • mindre tømrer-opgaver
  • diverse monterings-opgaver (gulve, køkken, dørhåndtag)
  • mindre blikkenslager-opgaver (udskiftning af toilet, håndvask, hårde hvide varer o. lign.)
  • opsyn med og vedligehold af vores ejendomme
  • varetagelse af akuttelefon (primært i ferieperioder)

For at lykkes skal du være i stand til at samarbejde på tværs af brancher herunder møde dine kolleger og vores leverandører i øjenhøjde med ligeværdig kommunikation og gensidig respekt. Du repræsenterer jo Aalborg Boligselskab og vi vil gerne opnå gode anmeldelser på Trustpilot.

Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer, være selvkørende og have et stort ”drive” i hverdagen. Struktur og gode IT-kundskaber er et ”must”, da vi arbejder digitalt.

Dine muligheder – grib chancen!

Jobbet kan være din mulighed for at opnå eller fortsætte en faglig og personlig udvikling via udfordrende og forskelligartede opgaver i en velkonsolideret virksomhed med kraftig vækst. Hold dig derfor ikke tilbage men send en mail med din ansøgning, CV og relevante bilag til Aalborg Boligselskab, hvori du beskriver dig og dine kompetencer, herunder hvorfor disse er relevante for os. Der er ordnet forhold med bl.a. firmabil, telefon osv..

Vil du vide mere om os 

På vores hjemmeside www.aalborgboligselskab fortæller vi mere om os selv og har billeder af vores ejendomme. Derudover er vi på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Ansøgning – og spørgsmål

Ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion. Send din ansøgning til e-mail: nf@aabolig.dk
Bemærk, samtaler afholdes løbende med henblik på tiltrædelse, når den rette kandidat er fundet.