NY-lejligheder i SKYLINE

De smarte New yorker-inspirerede lejeboliger opføres som 1-vær. og 2-vær. på ca. 40-50 m² – sydvendt på Skyline bygningen med den hvide facade. Fælles for lejlighederne er, at der er taget inspiration fra storbyen New York, så alt i lejligheden referer her til. Badeværelset er i lækre kvalitetsmaterialer med gulvvarme og installeret vaskesøjle. Det bliver et sort italiensk marmor gulv med messing armatur og smukke, blanke, hvid-glaseret fliser med facet-kant. Kendetegnet ved NY-lejlighederne er, at der er lavet en rå murstensvæg af genbrugssten med en fin historie. Murstensvæggen matcher det industrielle køkken som er mørkt med sortlakeret metalrammer og trådhylder til køkkenredskaber. Det amerikanske køleskab passer perfekt ind, for gennemførelse af looket. Som det fremgår af plantegningerne, er soveværelset ikke adskilt af en dør til køkkenet. Stuen og soveværelset adskilles af en NY-inspireret glasvæg (se billeder). Lyset kommer til at strømme ind af det store glasparti forenden af lejligheden. Herfra har du også udgang til den 2-10 m² sydvendte altan. Bemærk, at det er ikke muligt at leje en parkeringsplads til denne type lejlighed.