Super attraktivt 3-værelses rækkehus i det kommende boligkvarter Blomsterkæret.
– Boligen får alt i hårde hvidevarer, for- og baghave og masser opbevaringsplads.

Indretning:
Dit kommende rækkehus med tilhørende for- og baghave opføres som en 3-værelses bolig. Det store og rummelige køkken/alrummet på op til 46,5 m². fungere som hjertet i boligen. Der er flot højt til loftet (ensidet lofthældning) og de store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald. Køkken-alrummet består af et flot køkken med køkken-ø, masser plads til både sofaarrangement og spisebord samt udgang til den store, dejlige baghave. I rækkehuset er der to værelser med højskabe, et stort og dejligt badeværelse og et bryggers + entre. I rækkehuset får du generelt god opbevaringssplads, og som kæmpe bonus har du egen for/baghave samt hele 2 parkeringspladser. Så er der plads til gæster.

Beliggenhed:
Blomsterkæret (Spangkærvej 57) ligger på grænsen til et nyt byudviklingsområde ved Højene Øst i skønne Hjørring. En helhedsplan ligger til grund for disponeringen af arealer i området, og sikrer sammenhængen med den eksisterende by. Det betyder, at området på sigt vil indgå i et sammenhængende byområde ved Højene Øst. Området ligger desuden tæt på skole, institutioner, idrætsfaciliteter, rekreative områder, dagligvarebutikker og i en afstand på kun 2,0 km til Hjørring bymidte.