Rummelig 3-værelses lejlighed i Aalborg Vestby!

– Perfekt beliggenhed og adgang til hyggelig gårdhave.

Indretning:
Denne lyse og indbydende lejlighed på 81 m² ligger på første sal og har en praktisk og gennemtænkt indretning. Entréen byder på god plads til opbevaring af overtøj og har adgang til et stort badeværelse med bruseniche og vaskemaskine – større end mange i området. Fra entréen træder man ind i det åbne køkken-alrum, hvor det lyse vinkelkøkken med opvaskemaskine, højskabe og masser af skabsplads giver rig mulighed for både madlavning og opbevaring. Alrummet er rummeligt og oplagt til både spisebord og sofaarrangement. For enden af stuen finder du to værelser, hvoraf det ene har indbyggede højskabe, samt et praktisk depotrum i lejligheden.

Beliggenhed:
Lejligheden ligger i Fredericiagade 18A i et roligt gårdmiljø med grønne arealer og hyggelige beplantede områder. Vestbyen er en attraktiv bydel med en perfekt kombination af natur og byliv. Tæt på Vestre Fjordpark og Limfjorden byder området på skønne grønne omgivelser, blandt andet Streetfood og lystbådhavnen, samtidig med at der er nem adgang til Aalborg centrum. Der er gode transportmuligheder med blandt andet Vestbyen station og den nye plusbus, som kører direkte til centrum og universitetet i Øst. Derudover er der kort afstand til skoler, indkøb og fritidsaktiviteter, hvilket gør Vestbyen ideel for både studerende, familier og seniorer.