Lys to værelses lejlighed med to skønne altaner!
– Lejligheden ligger i det populære og klassiske Øgadekvarter.

Indretning:
Her tilbyder vi en velholdt to værelses lejlighed på 60 kvm til en god pris! Når man træder ind i lejligheden, træder man ind i en entreen, som ligger i forbindelse med fordelingensgangen, som forbinder alle lejlighedens rum. Generelt er lejligheden meget velindrettet og med en altan mod både nord og syd. I stue er der plads til både spisebord og sofaarrangement, samt kommode eller hvad man ellers foretrækker – her finder man den mindre nordvendte altan der giver kig til Aalborg og Limfjorden. På modsatte side af stuen har vi køkkenet, som er velholdt og super brugbart. Mellem stue og køkken er der et beskedent badeværelse med en god bruseniche og plads til det nødvendige. Fra det store soveværelse er der udgang til en dejlig sydvendt altan med plads til havemøbler, krukker og grill. Virkelig uundværlig i sommerhalvåret!

Beliggenhed: 
Lejligheden ligger i toppen af ejendommen i Fyensgade 20 ude i det skønne og attraktive Øgadekvarter. Placeringen er imellem Østre Anlæg og Karolinelund. Her får man kort afstand til indkøb, shopping og transportmuligheder.