Super fin to værelses lejlighed i det klassiske Øgadekvarter!
– Hele 65 kvm. fordelt ud på en rigtig god planløsning med hele to altaner. 

Indretning:
Lejligheden består af en fordelingsgang/entre som samler alle rummene i lejligheden. Stuen er en god størrelse, hvor der er plads til både sofaarrangement og spisebord, her finder man også udgangen til en af altanerne. Soveværelset er stort og her finder man også den fine sydvendte altan. Badeværelset er ikke det største men der er alt det nødvendige. Sidst men ikke mindst et super fint køkken med en masse skabsplads og plads til et mindre spisebord hvis det ønskes.

Beliggenhed: 
Lejligheden ligger i Fyensgade, ude i det skønne Øgadekvarter, midt imellem Karolinelund og Østre Anlæg. Fordelen er, at der er kort afstand til alt det nødvendige på denne beliggenhed, herunder naturrige områder, havnen, shopping- og indkøbsmuligheder.