Super flot og indbydende 3 værelses lejlighed i hjertet af Aalborg!
– Helt præcis i Holbergsgade hvilket ligger parallel med Vesterbro. 

Indretning: 
Generelt er boligen super flot og moderne, da den er forholdsvis nyrenoveret. Denne skønhed er at finde på 1. sal i ejendommen. Det første man kommer ind i, er entreen hvor der er masser af plads til ophæng af sæsonens overtøj og fodtøj. I forlængelse af entreen kommer fordelingsgangen, som forbinder alle rummene i lejligheden. Køkkenet er indbydende og byder op til en masse kokkerering, med god bordplads, opbevaringsskabe, opvaskemaskine og alle nødvendige hårde hvidevarer. Badeværelset indeholder toilet, vask med underskabe og en god bruseniche. De to stuer kan med fordelt benyttes til henholdsvis spisestue og tv-stue – det er selvfølgelig dig/jer der bestemmer helt frit hvordan i vil indrette boligen. Soveværelset har gode højskabe, god plads til en stor seng og udgang til den skønne altan, hvor solen kan nydes.

Beliggenhed: 
Lejligheden ligger midt i Holbergsgade. Kender man ikke til denne placering, så kan vi fortælle at den ligger parallel med Vesterbro og krydser op mod Reberbansgade (Aalborg mad-gade). Vi er altså virkelig centralt. Indkøbsmuligheder er at finde på den modsatte side af vejen. Der er nærmest ingen vej hen til gågaden som byder på shoppingmuligheder og cafemiljø. Offentlig transport og naturrige områder som havnen ligger inden for få minutter.