Hvad er forskellen på indskud og depositum?

Når du lejer en lejlighed i Aalborg, støder du ofte på begreber som indskud og depositum. Men hvad betyder det egentlig, og hvad skal du være opmærksom på som lejer? Her får du en enkel forklaring, der gør det lettere at forstå forskellen – og hvad det betyder for dig, der leder efter en lejebolig i Aalborg.

Hvad er indskud?

Indskud er et beløb, som din udlejer kræver ved indflytning. Det fungerer som en sikkerhed for, at du kan betale din husleje. Indskuddet kan typisk opdeles i tre dele:

  1. Depositum: Et beløb som svarer til 3 måneders husleje, der dækker eventuelle skader på lejligheden eller manglende vedligeholdelse ved fraflytning.
  2. Forudbetalt husleje: En eller flere måneders husleje betales på forhånd. Disse penge kan bruges til at dække huslejen i opsigelsesperioden, når du flytter ud.
  3. Første måneds husleje: Mange udlejere kræver at du kan betale første måneds husleje i forbindelse med underskrift på lejekontrakten.

Indskuddet varierer afhængigt af boligens størrelse og udlejerens krav. 

Hos Aalborg Boligselskab består indskuddet kun af depositum, hvilket gør at du skal lægge færre penge på samme tid.

Når du søger en lejlighed til leje i Aalborg, er det vigtigt at spørge udlejeren, hvad der indgår i indskuddet:

  • Hvor mange måneders forudbetalt husleje og depositum kræves?
  • Hvordan og hvornår bliver depositummet tilbagebetalt?
  • Hvilke regler gælder, hvis du fraflytter før tid?

Disse spørgsmål kan hjælpe dig med at få en bedre forståelse af de økonomiske krav og undgå ubehagelige overraskelser.

Hvad er depositum?

Depositum er en sikkerhed for udlejeren og bruges til at dække omkostninger i forbindelse med skader, manglende rengøring eller misligholdelse af boligen. Depositummet refunderes, hvis du efterlader lejligheden i den samme stand, som da du flyttede ind.

I private lejemål svarer depositummet normalt til 3 måneders husleje. For lejere er det vigtigt at:

  • Gennemgå boligen ved indflytning og notere eventuelle fejl eller mangler i en indflytningsrapport.
  • Sikre sig, at der er klare aftaler om, hvad depositummet kan bruges til.

Eksempler på indskud

Hvis du lejer en 2-værelses lejlighed i Aalborg Vestby til 6.000 kr. pr. måned, kan din betaling ved indflytning se sådan ud:

Hos andre boligselskaber:

  • Forudbetalt husleje: 3 måneder = 18.000 kr.
  • Depositum: 3 måneders husleje = 18.000 kr.
  • Første måneds husleje = 6.000 kr.

Samlet indskud: 42.000 kr.

Hos Aalborg Boligselskab: 

  • Forudbetalt husleje: 0 måned = 0 kr.
  • Depositum: 3 måneders husleje = 18.000 kr.
  • Første måneds husleje = Betales først ved indflytning.

Samlet indskud: 18.000 kr.

Nu hvor du kender forskellen på indskud og depositum, er du godt rustet til at finde din næste lejebolig. Uanset om du søger en billig lejlighed i Aalborg eller en moderne bolig i byens centrum, er der mange muligheder.

Se vores aktuelle lejeboliger i Aalborg HER – vi hjælper dig med at finde dit næste hjem!

Relaterede indlæg

Reset password

Enter your email address and we will send you a link to change your password.

Powered by Estatik