Ind- og fraflytningssyn: Hvad du skal vide som lejer

Når du flytter ind eller ud af en lejebolig i Aalborg, er ind- og fraflytningssyn en vigtig del af processen. Disse syn sikrer, at både lejer og udlejer er enige om boligens stand ved indflytning og fraflytning. Her får du en guide til, hvad du skal være opmærksom på, så du undgår unødvendige konflikter og uforudsete regninger.

Hvad er et indflytningssyn?

Indflytningssyn er en gennemgang af boligen, der finder sted, når du overtager lejemålet. Her noteres boligens tilstand, og eventuelle mangler registreres. Formålet er at sikre, at du som lejer ikke hæfter for skader eller mangler, der allerede var der, da du flyttede ind.

Sådan fungerer et indflytningssyn:

  1. Tidspunkt: Synet afholdes ofte på overtagelsesdagen eller kort tid efter.
  2. Rapport: Udlejeren udarbejder en indflytningsrapport, som beskriver boligens tilstand.
  3. Din accept: Læs rapporten grundigt og underskriv, hvis du er enig i vurderingen.
  4. Fejl og mangler: Du får i forbindelse med indflytningssynet adgang til en fejl og mangelliste, som du har 14 dage til at udfylde. 

Hvad er et fraflytningssyn?

Fraflytningssyn sker, når du forlader lejemålet. Her vurderer udlejeren boligens stand i forhold til indflytningsrapporten og afgør, om der skal trækkes noget fra dit depositum til reparation eller rengøring.

Sådan fungerer et fraflytningssyn:

  1. Tidspunkt: Synet afholdes mindst 10 hverdage før frigørelsesdatoen, hvis det er A-ordning.
  2. Rapport: Udlejeren laver en fraflytningsrapport, hvor det noteres, om der er skader eller manglende vedligeholdelse.
  3. Din deltagelse: Du har ret til at være til stede under synet. Det giver dig mulighed for at stille spørgsmål og afklare eventuelle uenigheder med det samme.
  4. Krav om udbedring: Hvis der konstateres skader eller mangler, har udlejeren ret til at tilbageholde en del af depositummet til dækning af reparationer.

Tips til et problemfrit fraflytningssyn

  1. Rengør boligen grundigt, inden fraflytningssynet.
  2. Sørg for at reparere mindre ting, som du selv har beskadiget, fx fyld huller i vægge.
  3. Gennemgå boligen med udlejeren og sammenlign med indflytningsrapporten og fejl og mangellisten. 

Søger du en lejebolig i Aalborg?

I Aalborg er der stor efterspørgsel på udlejere som udfører professionelle ind- og fraflytningssyn, da det er med til at skabe tillid og tryghed i lejeprocessen.

Hvis du leder efter en lejlighed til leje i Aalborg, kan du være sikker på, at vi håndterer ind- og fraflytningssyn professionelt. Vi sørger for klare aftaler og grundig dokumentation, så både du og vi er trygge i processen.

Tjek vores aktuelle udvalg af lejeboliger i Aalborg HER, og find dit næste hjem i dag!

Relaterede indlæg

Reset password

Enter your email address and we will send you a link to change your password.

Powered by Estatik